skip to Main Content

MINE ALLERBEDSTE HAVEREDSKABER

I virkeligheden kan man jo klare sig med ganske få redskaber i haven. Skovl, spade, rive, kost og et par stykker til. Med tiden har jeg fået samlet mig en masse overflødigt – og det er jeg garanteret ikke alene om! Nu har jeg har besluttet at rydde op og kun beholde de mest nødvendige ting (og måske et par stykker til…!) Her kan du læse om mine yndlingsredskaber og andre hjælpemidler, som jeg i hvert tilfælde IKKE VIL UNDVÆRE!

388-58a

Jeg elsker min smukke, bulgarske trærive, som er perfekt til at rive græs sammen med. Den er håndlavet og sat sammen af fem forskellige træsorter. Jeg købte den i sin tid af den svensk-danske havebogsforfatter Lotte Möller, som havde en lille import. Den er ideel på bløde underlag, men ikke på stenbelægninger, som slider tænderne. Tilsvarende ”gammeldags trærive” kan du købe hos Green Tools, www.greentools.dk

 

1635

En lille handy, batteridreven håndklipper er ideel, når jeg skal formklippe mine mange buksbom. Denne er fra firmaet Wolf-Garten, og der medfølger to forskellige typer skær, der kan drejes 90o til lodret eller vandret klipning. Mange andre firmaer forhandler også el-håndklippere, bl.a. Bosch.
 

1641b

Når jeg skal beskære roser, brombær eller andre stikkende vækster, er mine kraftige, langskaftede rosenhandsker alle tiders. Dem har jeg fået af en veninde, som havde dem med hjem fra USA, men tilsvarende kan bl.a. fås hos Den frodige have, www.denfrodigehave.dk.

 

Garden hopper med øl a

Denne lille vogn købte jeg for mange år siden gennem Haveselskabet. Køn er den ikke, men den er suveræn til at sidde og rulle omkring på, i stedet for at ligge på knæ og luge. Man skubber sig sideværts eller frem og tilbage – næsten som små børns gåcykler! Der er plads til redskaber i hullet under sædet og plads til en flaske vand – eller øl i en dertil indrettet holder! Jeg tror ikke, den kan købes herhjemme, men prøv at google ”garden stool with wheels”. Det giver mange resultater, bl.a. hos www.amazon.com, hvor den hedder ”Step2 Garden Hopper”.

 

20160214_151404a

En af de senest tilkomne redskaber er min cirkelhakke, som er uovertruffen til at luge med (som supplement til håndlugning!). Den har et skarpt skær, som cutter sig lige igennem rødderne og den er så lille, at den kan komme ind alle vegne. Jeg har den både som håndredskab med kort skaft og med langt skaft, så jeg kan stå op, mens jeg renser ud i bedene. Flere udgaver kan købes hos Den frodige have, www.denfrodigehave.dk.

 

5993a

Min smalle staudespade er utrolig rar at arbejde med, bl.a. når jeg skal grave hul til noget nyt i staudebedet, uden at ødelægge omgivelserne. Samtidig er den behagelig vægtmæssigt til en havedame! Denne kønne røde udgave har jeg brugt i flere år. Find forhandler på www.zincklysbro.dk

 

1638

Bighands, grabber, bladopsamlere – kært barn har mange navne. Disse store håndforlængere er helt geniale. Jeg kan lynhurtigt samle en ordentlig portion blade eller lignende sammen og tage det hele op i et snuptag, uden at skulle bukke mig helt ned. Kan bl.a købes hos Bauhaus.

 

1629a

Store sække til haveaffald er et must. Denne beholder holder sig selv opret og er forsynet med solide hanke, så den er nem at flytte omkring med. Der findes mange forskellige typer i plantecentrene, men jeg synes, at de ret hurtigt går i stykker. Denne supersolide udgave hedder Barnel, model B900. Kan købes på www.amazon.com. – Det er Snus, som er på besøg og elsker at være i haven med “mormor”!

This Post Has 2 Comments

  1. Hej Nina,
    Har lige fundet den lille taburet på hjul på Seniorlands hjemmeside, så den fås herhjemme til 599,-!! jubiii for jeg har sidste år måttet tape mine hjul på den gamle, der er 20 år gammel, med gaffa tape!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top