skip to Main Content

MIN HERLIGE REGNVANDSTØNDE

For et par år siden købte jeg en stor regnvandstønde og fortalte om den på Facebook. Det gav utrolig mange forespørgsler om, hvor jeg havde fået fat i den. Her fortæller jeg om hvordan, den har fungeret siden da. For mig er det vigtigt, at opsamle regnvand og genbruge det i haven, i stedet for at det løber lige lurkt ud i kloaksystemet. Jeg ved godt, at det kun er en brøkdel af den samlede regnmængde, der på denne måde opsamles – men jeg har sjusset mig til, at jeg nok at genbrugt et par tusinde liter i løbet af hver sommer. Så hvis vi allesammen gør det, bliver det alligevel til noget!

Jeg købte min i COOP’s netbutik til en pris, der var væsentligt lavere end andre steder, jeg havde set. Nu har jeg opdaget, at den igen er til salg, selvom prisen er steget nogle hundrede kroner siden da. COOP skriver om den:

Regnvandstønde i eg

Flot og rustik regnvandstønde i egetræ med aftapningshane.

  • Regnvandstønde i træ
  • Kan rumme 240 l
  • Med aftapningshane

Regnvandstønde med ægte patina
Tønden har ægte patina, da den tidligere har været anvendt til opbevaring og modning af vin. Af den grund findes der ikke en tønde, der er helt magen til – hver tønde er unik. Rust på tøndebåndene kan forekomme.

Med til regnvandstønden får du en aftapningshane, så du nemt at tappe det opsamlede regnvand. Hullet til selve aftapningshanen er ikke forboret, men brugsanvisning medfølger. Mål: H 95 cm, omkreds top 58 cm, midt 65 cm.

Pris: 1.199 kr. for medlemmer, 1.499 for ikk-medlemmer.

Læs mere om tønden HER

733-0923

Jeg synes, at en egetræstønde er langt kønnere end de mange plastmodeller, der er på markedet. Materialerne falder smukt ind i havens omgivelser. Tønden skal selvfølgelig placeres lige ved nedløbsrøret – men jeg har bestræbt mig på, at der er en køn beplantning omkring. I begyndelsen havde den en fin, gylden farve – senere er træet patineret til en grålig tone. HUSK, at om vinteren skal tønden tømmes for vand for ikke at frostsprænge.

 

733-1043

Tønden står så højt, at der er plads til at en vandkande kan stå under hanen. Senere har jeg i stedet for stillet en balje under, som bliver fyldt op med vand. Så kan jeg i et snuptag dyppe og fylde vandkanden fra den, i stedet for at stå at vente på, at den langsomt fyldes fra hanen.

 

733-1190

Vandet ledes fra nedløbsrøret og ned i tønden, og når den er fyldt, lukkes automatisk, så den ikke løber over.

 

733-3266a

Når tønden er fyldt helt op, og det regner, danner der sig en lille sø foroven. Smukt at se på og lytte til dryppene, når man er udenfor.  Søen kan godt stå nogle dage, efter at det er holdt op med at regne – til stor glæde for fuglene, som både drikker af vandet og tager sig et bad!

 

Save

Save

This Post Has 13 Comments

  1. Hej.
    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du gør med den om vinteren. Mine i plast bliver tømt og sat væk så de ikke flyver nogen steder.

  2. Hej Marianne – i de to vintre, jeg har haft tønden, er den først og fremmest blevet tømt helt for van, så den ikke frostsprænger. Den første vinter stod den udenfor, og det gik helt fint. Men i år har min mand sat den ind i garagen – for at være HELT sikker på at der ikke sker noget. Det der med at flyve væk er jeg mindre nervøs for med en getræstønde. Den vejer en hel del. Men du har da ret – en ny “Bodil” kan sikkert godt flytte omkring med en tom trætønde. 🙂 Nina

  3. Jeg re4nser den ikke indvendigt. Den bliver tømt for vand om vinteren og får lov at tørre ud. Ellers må du have en tønde med låg (alternativt fjerne den øverste dækplade), så du kan tage toppen af og komme til indeni. 🙂 Nina

  4. Ja, så smuk den regnvandstønde er. Jeg har selv købt en, men kan ikke finde ud af, hvordan vandet kommer i den. Har du boret hul i den, eller hvordan?
    Vh Anette

    1. Ja, der er boret et hul foroven, som lige passer til en sort plastslange, som derfra går hen til et system, som er monteret på nedløbsrøret, så vandet løber ned i tønden i stedet for ud i kloakken. Når tønden er fuld, er der en lukker som gøt, at der ikke kommer overløb. Jeg ved ikke hvad såda et system hedder, men det er købt i et byggemarked. Jeg tror, at det er noget alle byggemarkeder har. 🙂 Nina

  5. Hej
    Ved du om man kan fjerne dækpladen – da regnvandet hos mig skal kunne løbe ned i fra en tagrende.

    Vh Stine

  6. Hejsa

    Regnvandstønder er så smukke i egetræ. Jeg har lige købt og den skal stå på sten ligesom den du har 🙂
    Jeg vil dog gerne høre hvad I gør med regnvandstønden om vinteren, for jeg synes da jeg har set flere der bare står ude også om vinteren. Skal den tømmes helt eller ??? Skal den dækkes over med pressening ??
    Håber på svar fra Jer der har en sådan og har haft den over vintre – vil jo nødigt ødelægge min :-I

  7. Hej
    Kan du i detaljer vise tilslutningen fra nedløbsrør til tønde.
    Må have lavet en fejl da min løber over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top