skip to Main Content
20160310 161210

NY PLANTESKOLE MED FOKUS PÅ NATUR OG MILJØ

I går var jeg til indvielse af en ny, spændende planteskole, Lottenborg Have i Ballerup. I morgen lørdag er det officiel åbningsdag, og så bliver dørene slået op for foråret. Det er Karin Gutfelt og Torben Overgaard, som har købt stedet; her har også tidligere været en planteskole, der dengang hed Lavendelhaven. Men nu sker der nye ting og sager.

Karin og Torben brænder for miljø, selvforsyning og biodiversitet, og de har bl.a. fokus på spiselige planter. Ligesom de forhandler planter til naturvenlige haver, samt til haver der også hjælper dyrelivet på vej.  Karin er biolog, endvidere er parret biavlere og har udgivet flere bøger om bier og honning. Så planter, der giver et godt fødegrundlag for insekter, er naturligvis et must i planteskolen, og man vil også kunne købe honning af “egen avl”. Herudover forhandles der også smukke redskaber og havetilbehør fra England. Og meget andet!

Lottenborg Have er en utypisk, men meget personlig planteskole, hvor der tilstræbes et økologisk sortiment af planter, jord og gødning. Der vil blive arrangeret workshops og kurser for både børn og voksne, bl.a. vil man kunne komme til at opleve honningsmagning. Og så lover Karin, at man altid kan få gode råd og hjælp til, hvorledes man kan dyrke sin have på en økologisk og miljøvenlig måde.

Sted: Lottenborg Have, Jonstrupvej 152, 2750 Ballerup. Åbningstider: torsdag – fredag kl. 10 – 17.30. Lørdag – søndag kl. 10 – 16.

20160310_153527a

20160310_154151a

Lottenborg have ligger i naturskønne omgivelser.

 

20160310_162246b

Indenfor er der fyldt med frø, løg, læggekartofler, sarte planter, der ikke tåler forårskulden, redskaber og meget mere.

 

20160310_153345a

20160310_154857a20160310_153236a

 

 

 

 

 

 

I Lottenborg Have kan man opleve mange fine tableauer og finurlige detaljer.

Save

This Post Has 4 Comments
    1. Hej Lotte – det er et dejligt sted. Lige nu er den helt ny, og der vil komme mere og mere til! KH Nina

    2. prova con un lettore DVD esterno. A volte i vecchi lettori hanno difficoltà a leggere i supporti.Altrimenti dovrebbe esserci la possibilità di creare una pennina bootable con Leopard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top