skip to Main Content
DSC 0828a

ET PUST AF PÅSKE

Påsken står for døren og her får du ideer til at pynte op med æg, i meget forskellige versioner! Nogle af ideerne er supernemme, andre kræver lidt mere. Materialerne kan du hente i haven eller købe hos blomsterhandlere, i plantecentre og i hobbyforretninger. (Den skønne, blå iris på billedet herover er ‘Katharina Hodgkin’)

489-6a

En samling af gamle urtepotter med liljekonvaller (fra blomsterhandleren). Jorden er dækket af mos, og der er lagt vagtelæg på bunden. I nogle af potterne er der små reder med æg og glimtende prismer. Til sidst er der stukket hvide fugle på metalpinde fast i jorden. Læg også mærke til den gamle bakke, som er frisket op med maling og et stemplet mønster af æg. På en lille træklods er der limet æggeformede vindinger af sejlgarn fast og de er brugt som stempel med akrylmaling.

 

Strudseæg i kurv

Strudseægget er blevet forsynet med en sløjfe og anbragt på en gennemvædet oasis-blok i en kurv foret med plast. Herefter er der stukket forskellige blomster og blade fast i den våde oasis hele vejen rundt. Pluk gerne blomster i haven og/eller køb dem hos blomsterhandleren.

 

Dekorerede papæg

Papæggene er først malet hvide, og så er der limet (lysegrønt) silkepapir rundt om dem. På det tykkeste sted er der limet kønne blonder fast, og til sidst er æggene dekoreret med fine udklip – glansbilleder, eller hvad du har ved hånden.

 

489-20a

En gammel bakke med “æggebægre” i form af små bitte potter med pustede æg. Dem kan du selv puste, eller du kan købe dem færdige. Der er stukket en metalpind gennem æggenes huller, Forneden er der lukket af ved at bøje metalpinden  90 grader. For oven er der pyntet med forskellige perler og til sidst lukket med en lille spiral, formet ved hjælp af en tang.

Kurv med chokoladeæg på kirsebærgren

Du kan købe blomstrende grene eller klippe grene i haven og drive dem i blomst indenfor. Hæng små kurve op, læg et stykke silkepir i bunden og til sidst et chokoladeæg i farvet sølvpapir. Kurve kan du købe bl.a. i hobbyforretninger. Denne her er blevet malet og der er malet små hvide “ri-sting” på.

This Post Has 2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top