skip to Main Content

DEN ULTIMATIVE HAVE TIL PÅSKE!

Sidste år ved påske kørte min mand og jeg omkring i Sønderjylland, og på vejen kom vi gennem en lille landsby. Desværre husker jeg ikke længere navnet på den. Pludselig råbte jeg: “HOLDT”, for der spottede jeg den mest utroligt påskepyntede have, jeg nogensinde har set! Bremserne blev slået i, og ud steg jeg for at opleve haven på nærmeste hold. Fra min position lige udenfor stakittet var der fuld udsigt til hele (for)haven, hvor ALT var i påskens tegn. Dekorationer med kulørte æg i tusindtal, påskeharer, lam, møller, æg, blomster …. ja, alt hvad et påskehjerte kan begære. Selv Gøg og Gokke, en julemandsfigur og et par havenisser havde sneget sig med ind på den farverige scene.

Fra familie i Tyskland har jeg lært, at man der har meget mere tradition for at pynte haven op til påske end her til lands; så mon ikke det er fra det sydlige broderland, ideen til haven her kommer? Hatten af for dem, som har lyst og energi til et sådant påske-pynte-projekt og derved giver os andre en sjov oplevelse. – Jeg gad i øvrigt godt vide, om her bliver pyntet ligeså fantastisk op til jul?

RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE ØNSKER JEG JER ALLE!

IMG_0678a

Kik til havens lyksaligheder

 

IMG_0679a

Påskehaven tager pusten fra en!

 

IMG_0680a

Juletræer med påskeæg i tusindtal

 

IMG_0681a

Påske med haren og alle dens æg

 

IMG_0683a

Påske-lammet som centrum i en farverig opstilling

Save

This Post Has 9 Comments

  1. Ja, man kan blive helt overvældet – men som sagt: Hatten af for, at der er nogen, som har lyst og tid til at gå så gennemført til værks. Det er lidt i retning af julehaver med tusinde figurer og blinkende lamper! 🙂 Nina

  2. Tusind tak, Mette – jeg var ærgerlig over, at jeg ikke kunne huske navnet.
    Ved du, om haven er ligeså overdådigt pyntet i år? 🙂 Nina

    1. Jeg har ikke været i Højer i år, men jeg har set påskehaven de sidste 5-6 år. Så mon ikke den er pyntet med????????

  3. Normalt siger jeg, at det aldrig kan blive for meget med blomster i min lille have på 70 kvm. men men ikke et 10 for pynten af denne have, men 10 for ihærdigheden:o)

    1. Haven er ikke min stil, men jeg synes det er sjovt, at der er nogen, der kaster sig ud i sådan et kæmpe projekt. Smag og behag er jo heldigvis forskellig! 🙂 Nina

  4. Mam kan jo mene om det hvad man vil…..MEN det ER da ren livsglæde……hatten af for det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top