skip to Main Content
Åben Have Hos Nina Ewald

SEKS ÅBNE HAVER I DET GRØNNE OMRÅDE, 26. JUNI

Det er med årene blevet en tradition, at jeg holder ’åben have’ den sidste søndag i juni. Således inviterer min mand og jeg til havebesøg her på Skolevej 8, 2840 Holte, den 26. juni kl. 11 – 16.

Vi bor i det såkaldte ’Grønne område’, og her er vi lang række haveejere, som er gået sammen om at holde åbent denne dag. Dette dejlige fællesarrangement omfatter i alt seks haver, der ligger tæt ved hinanden, indenfor en radius af ganske få kilometer. Vores haver har forskellige åbningstider, der fordeler sig over det meste af dagen, så du har god tid til at komme rundt på besøg til dem alle – også hvis du kommer langvejs fra!

Haverne er vidt forskellige, både størrelse, beliggenhed og stil, så du kan virkelig få masser af ideer og inspiration med hjem! Hertil kommer, at der mange steder er salg af planter fra haven – og måske kan du være heldig at finde sorter, som ellers ikke er til at få fat i.

Herunder kan du se de seks herlige haver samt en kort beskrivelse – i rækkefølge efter deres åbningstider. Flere af haverne kan du læse mere om på Haveselskabets åbne haver. Søg under postnumrene 2830 og 2840.

Jane Schul

Landskabsarkitektens have: Terrasseret have med mange stauder og forskellige bladkarakterer. Skovhave med rododendron, køkkenhave/planteskole. Udsigt over og sti til Søllerød sø. Salg af egne planter og mere eller mindre antikvariske havebøger og –blade. Jane Schul, Øverødvej 36A, 2840 Holte, kl. 11 – 13

Nina Ewald1

Min egen have: En meget personlig have, fyldt med ideer og inspiration. Den rummer mange roser, flest af de gammeldags sorter. Højbede med stauder, græsser og klippede buksbom samt en lille køkkenhave med drivhus og bigård. Salg af planter og honning fra haven samt bøger, blade og haveting. Nina Ewald og Georg Messmann, Skolevej 8, 2840 Holte, kl. 11 – 16

Sonja Poll

Have tegnet af C. Th. Sørensen: Fra forhaven under egetræet går man gennem en bøgehæk og ind i et stort elliptisk rum, som omslutter huset og danner en forsænket terrasse. Her er runde bede i græsset, et stort æbletræ – og ro. En sti løber langs bøgehækkens krumme yderside og går gennem brede og smalle haverum. Sonja Poll, Kastanjevej 16, 2840 Holte, kl. 13 – 17

Linda Coff 1715-95a

Farverig have: Året rundt er der noget at se på og glæde sig over her i haven. Ikke mindst de udsøgte farvesammensætninger, som skifter fra den ene sæson til den anden. Bedene er fyldt med stauder, græsser, buske og træer, som danner havens skelet. Linda og Niels Coff, Frederiksdalsvej 151, 2830 Virum, kl. 13 – 17

Bodil Schmidt 1

Have med fantastiske klippede hække: Ejeren er landskabsarkitekt og har gennem årene skabt en unik have med fantastiske klippede hække, espalierede frugttræer, en æble-pergola og anden spændende beplantning. Rundt omkring er der smukke terrasser med udsigt over havens herligheder. Bodil Schmidt, Gammel Holtevej 111, 2840 Holte, kl. 14 – 17

Henrik Andersen 1

Skyggehave med fuchsia: Have på 1200 kvm skrånende grund med forskudte terrasser. Spændende træer og buske, der giver stemningsfulde skyggevirkninger. Forskellige haverum – bl.a. et med romantisk springvand; andre med skovkarakter. Hertil en samling store gamle fuchsia. Henrik Andersen, Arnevangen 56, 2840 Holte, kl. 14 – 18

Save

Save

This Post Has 2 Comments
  1. Så spændende haver. Ærgerligt at jeg bor så langt fra dem – så det må blive en anden gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top