skip to Main Content
20150607 084558A

FANTASTISK BED & BREAKFAST FOR HAVEELSKERE

Min gode veninde, den hollandske havefotograf Maayke de Ridder, bor i en husbåd ved en kanal i udkanten af Amsterdam, med en dejlig tilhørende have. Stedet hedder ‘De Keet’, og der har jeg besøgt hende flere gange. Sidste gang overnattede min mand og jeg i hendes nyligt indkøbte “skur”vogn, som hun har installeret i et hjørne af den idylliske have og har renoveret fra inderst til yderst. Med nyt tag, gulv, køkken og bad. Til sidst har hun malet vognen og indrettet den helt unikt med et herligt miks af nyt og gammelt. Nu fungerer den som B&B (for max to personer) med toilet og brusebad samt tekøkken. Vi overnattede i disse skønne omgivelser på dobbeltbriksen, hvorfra man kan kikke lige ud på kanalen og haven. Om aftenen blev der tændt bål udenfor, og vi sad og hyggede os, mens mørket faldt på. Og så kan man lige hoppe i vandet fra dækket foran vognen og tage sig en svalende dukkert i kanalen.

Hvis du skal til Amsterdam eller på tur rundt i Holland, kan jeg varmt anbefale Maaykes B&B, som er et helt specielt sted. Du kan køre dertil med bil; ellers er der er 10 minutters gang til offentlige transport ind til byen, ligesom du også kan cykle omkring. Her kan du læse mere om Maayke de Ridders Bed and Breakfast.

MdR 12414- (5 van 22)

MdR 12414- (1 van 22)A

Soveafdelingen har en dobbeltbriks, hvorfra der er udsigt til have og vand.

MdR 12414- (15 van 22)A

Der er både køkkenvask og et hyggeligt, lille tekøkken.

MdR 12414- (19 van 22)-2

Ved siden af vasken er der toilet og bad, skjult bag jalousidøre.

MdR 12414- (21 van 22)a

Badeværelset er helt specielt indrettet, og Maayke har lavet alt selv.

IMG_6678A

Udenfor er der egen terrasse i form af et stort trædæk, der går lige ned til kanalen. Herfra er der udsigt til livet på vandet, eller man kan hoppe i og tage sig en dukkert!

Fotos: Maayke de Ridder

Save

Save

This Post Has 3 Comments
  1. Orv, hvor ser det ovenud hyggeligt ud. Det er da B&B for haveelskere i høj klasse. Jeg vil slet ikke dele med dig, hvad vi lige har overnattet i, i Amsterdam – men man får hvad man betaler for! 😉 Jeg vil gemme dette link, til et evt. senere ophold i den skønne by.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top