skip to Main Content
9 654 48a

Store æbledag – lav din egen æblesaft

Frisk æblesaft er en gudedrik! Vi har en dejlig tradition, at en søndag i slutningen af september eller begyndelsen af oktober mødes vi med familie og venner her i haven og presser æblesaft. Sammen med nogle gode venner har vi købt en stor frugtpresse, i stedet for at have hver sin.
I vores have står et KÆMPESTORT Belle de Boskoop æbletræ, som er næsten 70 år gammelt, og som bærer i tusindvis af æbler. Synd og skam at lade dem gå til spilde – og selv fuglene kan ikke overkomme at spise dem! Vi går alle sammen i gang med at plukke, vaske, skære i stykker, kværne og presse. Æblerne kommer både fra vores træer og fra gæsternes medbragte høst fra deres egne haver. Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at 25 kg æbler giver ca. 20 liter æblesaft.

Den friskpressede æblesaft kan holde sig i nogle dage i køleskab, men kan også lægges i fryseren til senere brug. Hertil kan du bruge juice- og mælkekartoner med skruelåg. Fyld ikke kartonerne helt op, for mosten udvider sig, når den fryser. Husk at begynde at samle kartoner med skruelåg et godt stykke tid i forvejen.

TIP

Der findes mange størrelser og typer af pressere og kværne. Prøv at søge på internettet under ‘Æblepresser’ eller ‘Frugtpresser’. De er ikke helt billige, så det er en god idé at slå sig sammen flere familier om købet. Alternativt kan du leje presser og kværn; søg på internettet under ‘Udlejning af mosteri’.

1 231-0428a

Anton og Thomas er i sving og kan nemt få plukket adskillige kilo æbler i en ruf. Både æbler, der stadig hænger på træet, og nedfaldsæbler kan bruges. Du skal blot sørge for at skære stød og råd væk.

3 231-22

Læg æblerne i en balje og vask æblerne grundigt. Skær derefter evt. råd og pletter af. Tilsæt gerne andre frugter eller grøntsager til mosten. Rabarber giver mosten lidt ”bid”, men også gulerødder egner sig.

4 231-9722a

For at få så meget most ud af æblerne som muligt, skal de kværnes til pulp. Mine børnebørn Lukas, Oscar og Victor skiftes til at dreje håndtaget, for det er hårdt arbejde!

5 231-9718a

Victor lægger kræfterne i og drejer håndtaget, så æblerne kværnes, og pulpen opsamles i en beholder nedenunder.

6 231-33

Kværn en masse æbler ad gangen og brug en stor plastbeholder til at samle pulpen op i.

7 654-43a

Vrid pressens store håndtag rundt (det kræver nok voksen-kræfter!), til der ikke mere kan klemmes en dråbe saft ud.

8 654-39a

Det er skønt at se æblesaft begynde at strømme ud! Opsaml den i en stor, rengjort spand. Evt. med en si over, så tilbageværende urenheder, så som kernestumper filtreres fra. Æblesaft bliver hurtigt brun, når den iltes, men når der er tilsat rabarber, beholder den sin oprindelige farve.

9 654-48aFoto 9 654-48a

Skål i himmerigssaft! Hæld æblesaft på rene (skoldede) flasker og kartoner. Det ser kønt ud med glasflasker, men hvis du vil fryse saften, er det afgjort mere praktisk med juice- og mælkekartoner, som kan stables i fryseren.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

This Post Has One Comment
  1. Sikke et dejligt indlæg; tak for det! Og sikke en dejlig tradition I har. Jeg talte forleden med en veninde om at lave egen æblesaft, og hun havde prøvet før, men var ked af at saften blev brun. Nu ved vi at vi bare skal tilsætte rabarber 🙂
    Hilsner fra Nana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top