Foråret er i den grad over os, og for alle med altan er det ikke…
Græsser i godt selskab
Fra nu af og de næste par måneder er det et rigtig godt tidspunkt at plante i haven. Hvis du vil give din have et nyt look, skal du overveje (pryd)græsser. De er utroligt nemme at have med at gøre, er smukke på alle årstider, giver haven et mere ’naturligt’ udseende og samtidig er de en gave for biodiversiteten. Græsser kan plantes alene som majestætiske, næsten skulpturelle indslag. Eller de kan stå sammen med mange andre af havens beboere: træer, buske, stauder, løgvækster og sommerblomster. Det giver nogle meget smukke virkninger. Husk også, at i krukker, plante- og altankasser er det flot at mikse græsser og andre planter.
En fornem pris
Sidste efterår udgav Poul Petersen fra Overdan Planteskole og jeg bogen DESIGN MED GRÆSSER. Den er blevet en stor succes og er blevet ’revet ned fra hylderne’. Og så er vi meget beærede over, at den blev kåret som ’ÅRETS DANSKE FAGBOG’ af magasinet Grønt Miljø, branchebladet for Danske Anlægsgartnere.
Forsiden, med et område på Overdam Planteskole om sommeren. Ved siden af det samme sted om vinteren.
Mine yndlingsgræsser
I bogen viser vi og fortæller om 127 forskellige græsarter og 36 stauder, som er rigtige gode sammen. I vores egen have har jeg (selvfølgelig!) plantet mange forskellige, og der kommer hele tiden flere til. Her er et dusin af mine egne yndlingsgræsser, som jeg også har i haven (i alfabetisk rækkefølge): Carex grayi Morgenstjerne – Carex morrowii japansk star ’Ice Dance’ – Carex muskingumensis palmebladsstar – Chasmanthium latifolium fladaks’ – Hakonecloa macra japansk skovgræs ’Aureola’ – Milium Miliegræs ’Aureum’ – Miscanthus sinensis elefantgræs ’Kleine Silberspinne’ – Miscanthus sinensis elefantgræs ’Red Chief – Miscanthus sinensis brogetbladet elefantgræs ’Zebrinus’ – Pennisetum alopecuroides lampepudsergræs ’Hameln’ – Sesleria autumnalis blåaks – Stipa gigantea kæmpefjergræs.
Herunder ser du en række fotos til inspiration, med græsser og deres selskabelige naboer. Allesammen vidt forskellige både med hensyn til stil, plantevalg og farver. Du kan læse mere om planterne i DESIGN MED GRÆSSER.
Sølvaks og anisisop i et svensk haveanlæg
Statelig elefantgræs og gule vortemælk i Karl Foersters have
Romantisk, vildt område i Overdam Planteskole med en zebrastribet elefantgræs i forgrunden
Skøn, engelsk have med bl.a. kæmpefjergræs bagest og regnbuegræs i forgrunden
Miks med stauder
Ikke mindst stauder er suveræne naboer til græsser. Dem, vi viser i bogen, er alle sammen hårdføre herhjemme og spiller op til græsserne på fineste vis. Af dem har jeg også rigtig mange i haven, og nogle af mine ’must have’ stauder er: Anaphalis triplinervis perlekurv ’Sommerschnee’ – Helenium solbrud – Heuchera alunrod – Hosta funkia – Sedum sankthansurt ’Matrona’.
Jeg mange flere forskellige slags i vores egen have, end vi fortæller om i bogen. Du er velkommen til at opleve det hele ved selvsyn, når vi holder Åben have den 27. juni. Det skriver jeg mere om på min webside ninaewald.dk, når tiden nærmer sig, og du kan allerede nu læse om haven HER.
Tv. lampepudsergræs og buksbom i vores have – th.blåaks, anisisop, sankthansurt m.fl. i Haveselskabets have
I krukker og plantekasser
Tagterrasse, designet af havedesigner Birgitte Busch, med plantekasser fulde af bl.a. blåhavre, frytle, dværgfyr, røllike og lavendel
Tv. flettet tårn i en stor krukke med orangeblomstrende pralbønner og nederst en krans af stor pibegræs – th. lav zinkbakke med brun star og purpursolhat i Marianne Follings have
Tillykke med kåringen – det er flot og velfortjent. Græsser er uundværlige, fordi de løfter alt andet til nye højder.
Kh Lisbeth
Tak skal du have, Lisbeth. Du har jo også mange fine græsser i din skønne have! KH Nina
– og i får fik jeg endelig bogen i en forsinket julegave. Det er ikke så let i disse coronatider. Hvor er det dog en skøn bog.
Jeg fandt gode indlæg her. Jeg kan godt lide den måde, du beskriver det på. Pæn!