Foråret er i den grad over os, og for alle med altan er det ikke…
MINE SUCCES-STAUDER
Jeg hører til dem, der elsker frodighed i haven – og er vild med stauder. De to ting passer rigtig godt sammen. I mine forskellige staudebede kan jeg eksperimentere med former og farvekompositioner. Et staudebed er i virkeligheden supernemt at passe, selvom mange tror, at det er enormt besværligt. Det gælder blot om at finde nogle robuste arter, og plante dem de rigtige steder. Så går resten af sig selv.
Jeg kan ikke lide bar jord, så jeg planter tæt. Det betyder, at ukrudtet ikke kan få fodfæste og stauderne passer (næsten) sig selv. Efterhånden kan det ske, at nogle breder sig på bekostning af naboerne, men så graver jeg dem op og deler rodklumperne. Det fornyr dem – og giver samtidig masser af nye planter til plantemarkedet eller til at forære væk. Alt i alt giver staudebede langt mindre arbejde end en græsplæne!
De ti planter, jeg har valgt her, er blot en lille del af mine mange yndlinge, som tilsammen blomstrer fra det tidligste forår, til frosten sætter ind. De er alle sammen nemme at have med at gøre og kommer trofast igen år efter år. Jeg gider ikke de specielle og sarte arter, som jeg ikke kan få til at trives. Vil meget hellere have succes med masser af blomster!
Billedet øverst viser et af havens bede midt på sommeren, med en forholdsvis lav beplantning. Her er mange af mine yndlingsarter samlet: Løvefod, iris, stjerneskærm ’Rubra’, sølvlys ’Brunette’, alunrod ’Lime Rickey’ og storkenæb.
Alpe-mandstro Erygium har jeg kun en enkelt af, men den kommer trofast år efter år. Den ligner en slags tidsel og har en lysende blå farve. Der findes mange blomsterfarver, fra næsten hvide til violette. Den elsker sol og frøstandene er også fine.
Alunrod Heuchera er en dejlig (bunddækkende) staude, som jeg elsker. Den har spændende bladtegninger og farver fra limegult til grønt, rødt og næsten sort. Selve planten er ca. 20 cm høj og blomsteraksene op til 80 cm. Denne hedder ’Stoplight’.
Høstfloks Phlox paniculata kan lide fugtig, næringsrig jord, og de farvestrålende blomster i rødviolette, blå eller hvide nuancer lyser op i min have og fylder rigtig godt i bedene hen på sommeren. Denne bliver ca. 80 cm høj. Jeg har fået den foræret og ved ikke, hvad den hedder.
Påskeklokke Helleborus orientalis har jeg et helt bed fuldt af. Planterne er semi-stedsegrønne og får de dejligste blomster i det tidlige forår. I alle mulige rødviolette nuancer og de smukkeste aftegninger. Og så selvsår de tilmed og skaber nye skønne hybrider.
Røllike Achillea millefolium er en nøjsom staude. Blomsterne går fra hvidt, over gult til terracotta og rødviolet. De har strunke stængler, fint løv og kønne blomsterskærme, der pynter i mine bede og blomstrer til slutningen af august.
Sankthansurt Sedum telephium er en af mine yndlinge i sensommerbedet. Der findes et hav af sorter med blade fra græsgrønt til næsten helt sort og blomster i ligeså mange nuancer fra hvidt over rosa til sortbrunt. Den bliver ved til hen i oktober, og efter blomstringen står planten tilbage med dekorative frøstande, som ser så fine ud i vinterbedet.
Solbrud Helenium er en af de ældre stauder, som har fået et comeback. Jeg er vild med den i sensommerens staudebed, hvor den danner store grupper. Den starter sin blomstring i juli og fortsætter til ind i september. Der findes en masse hybrider med blomsterfarver i gul, orange og bronze.
Stjerneskærm Astrantia major er en let og elegant plante. Jeg har den i flere sorter, med nuancer fra helt hvidt over rosa til sortviolet. Denne hedder ‘Rubra og bliver ca. 60 cm høj. Den er smukkest i halvskygge og er også fin i buketter.
Storkenæb Geranium har jeg i masser af sorter – høje og lave, og i hvide, rødviolette og blå farver. De er meget nemme at dyrke og kan anvendes de fleste steder i haven – og så kan de holde skvalderkål i ave! Her er det en dybblå ’Blue Blood’.
Vortemælk Euforbia har jeg flere arter af. Denne gule er nok den mest almindelige. Den er utrolig nem og danner lave, gule puder i forsommeren. Efter blomstringen skærer jeg den tilbage, og så danner den nye tuer, som er fine mellem højere stauder.
Skønne stauder du viser, bestemt også nogle af mine yndlings. Jeg plantede i går ca 100 stauder ud i haven i forbindelse med udvidelse af haven, og en del af dem du viser her kom også i jorden.
Der er et par stykke af dem du viser som jeg ikke har i haven, de kommer straks på ønskelisten.
Nu er jeg så straks nysgerrig – hvilke stauder er det, du ikke har endnu? 🙂 Nina
Jeg er helt på linie omkring yndlingsstauderne, den eneste jeg ikke har er Mandstroen. Den må jeg altså have proppet ind, farven er så skøn. Og så lærte jeg lige noget om Vortemælken! Har nogle stykker af dem, men har altid været i tvivl om hvornår jeg skal klippe dem ned og om jeg overhovedet skulle gøre det!! De opfører sig ikke helt som andre stauder, det er som de vokser videre på sidste års skud. Hidtil har jeg kun klippet det af planten ned, som var vissent, men nu vil jeg prøve en hel nedklipning, når den har afblomstret. Men den står bare så længe… 😀
Enig mht. vortemælk. I nogle år lod jeg den også bare stå, fordi den voksede videre. Men den blev så lang og ranglet hen på sommeren. Så prøvede jeg nedklipning på et par af planterne, og det er gået fint. 🙂 Nina