skip to Main Content
Haveselskabets plantemarked i Søborg

PÅ PLANTEMARKED – I ÆGTE APRILVEJR!

I dag har jeg været på plantemarked, arrangeret af Haveselskabets København afdeling. Det blev afholdt på Tobaksvejen i Søborg, hvor også Haveselskabets hovedkvarter har til huse. Masser af udstillere og besøgende – og en fin stemning! Det startede i strålende solskin med blå himmel og små drivende skyer og endte et par timer senere med sne og slud. April levede op til sit ry som en omskiftelig måned! Heldigvis lakkede det mod slutningen, da uvejret satte ind, så de fleste havde handlet færdigt, og sælgerne var så småt ved at pakke sammen – men så fik de ekstra fart på!

Jeg elsker plantemarkeder – både som sælger og køber. I dag gik salget strygende. Jeg fik stor set udsolgt af både planter og ting fra haven. Stod kun tilbage med to kartoffel-plantesække. Til gengæld formøblede jeg det meste af omsætningen til indkøb af nye, uimodståelige planter! Iris, botaniske tulipaner, en spændende rododendron, sølvsalvie, en knaldrød nellikerod, nogle smukke græsser og et staudestativ blev dagens fund. Det sjove ved sådan et plantemarked er, at man ved ikke i forvejen, hvad der vil være til salg, og hvad man kommer hjem med. Jeg var også svært fristet af nogle smukke påskeklokker, skærmliljer og kobjælder. Men måtte stoppe mig selv, for hvor skal jeg dog få plads til det alt sammen?

Plantemarked 0

Plantemarkedet åbnede i strålende sol. Lige overfor mig stod rododendron-specialisten, og han vidste, hvad han talte om. Her gjorde jeg dagens første indkøb!

Plantemarked 2Plantemarked

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var stærkt fristet af alpinmandens skønne kobjælder, men modstod!

 

Plantemarked 10

Lige pludselig var uvejret over os med sne og slud – og så blev der pakket sammen i en fart!

Plantemarked 8

Hjemme skinnede solen fra en blå himmel, og så kunne jeg rigtigt tage mine fund i øjensyn! Jeg fandt ud af, at de botaniske tulipaner hedder Kirgisisk tulipan, Tulipa turkestanica.

Plantemarked 7

Rododendronen hedder ‘Graziella’ og er en ponticum arts-hybrid, der får purpurrosa blomster i maj. Og så synes jeg, at de lancetformede blade er så fine. Nu skal der plantes!

This Post Has 2 Comments

  1. Det er en rigtig fin rhododendron du har fået fat i og tulipa turkestanica bliber du også glad for – husk at de gerne formerer sig ved frø så det er en fordel at lade dem stå.
    Jeg synes at det var et rigtig hyggeligt plantemarked og måske slet ikke så dumt med placeringen. Det var nu heldigt at vi havde sol det meste af tiden.

    1. Jeg er også meget glad for mine nye planter! Og synes ligesom du, at slet ikke var så tosset et sted at have markedet. Håber, at du også fik nogle gode ting med hjem. 🙂 Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top