Foråret er i den grad over os, og for alle med altan er det ikke…
Verdens hurtigste islygter
Én, to, tre – så kan du lave de smukkeste islygter. Det tager ikke mange minutter, bortset fra frysetiden!
Lige nu, hvor vinteren bider, og det fryser hårdt, er det højsæson for islygter. Det er så nemt at fremstille islygterne, at du måske fristes til at sætte en storproduktion i gang! Her har jeg brugt frugtfarve til at give dem glade kulører, men du kan også lade dem fremstå ’in natura’ uden farver.
Find en samling bøtter og spande af plast eller metal. Ikke for store, og ikke for små. Her har jeg fundet urtepotteskjulere, målebægre og en vinkøler. Brug evt. frugtfarve til at sætte kulør på.
Fyld beholderne med vand og tilsæt frugtfarve Du kan blande kulørerne indbyrdes til forskellige nuancer. Jeg har brugt blå, gul og rød.
*Stil beholderne ud i frostvejret og lad dem stå et halvt til et helt døgn, afhængigt af hvor meget det fryser. Ved -7 grader er det tilstrækkeligt med et ophold i kulden natten over. De største beholdere kræver længst frysetid.
*Tag beholderne ind og hæld lidt koldt vand på ydersiderne, så kan isen tages ud. Isblokkene er ikke gennemfrosne, kun toppen og yderkanterne er blevet til is – mens der stadigvæk er vand indeni.
*Hæld vandet fra – og vupti er lygterne klar til at blive stillet ud igen.
Sæt et eller flere fyrfadslys i lygterne, afhængigt af størrelsen og tænd dem. Stil gerne lysene ovenpå en lille træklods, for ellers er de tilbøjelige til kun at brænde halvvejs ned på grund af de kolde omgivelser.
En samling af forskellige islygter i skumringen er en stemningsfuld måde at tage imod gæster på – eller blot til glæde for dig selv udenfor stuevinduet.
De to lygter her er lavet i et par plisserede urtepotteskjulere af plast. Nuancerne er blandet af gul og blå frugtfarve.
Mine islygter står lige udenfor vindfanget og siger pænt goddag til alle, der kommer forbi. Især i skumringen tager de sig især smukke ud, når flammerne funkler i den farvede is.
Så vakkert, så vakkert!! Nå er vi virkelig inne i islykt-tid. Det flommer over av islykter i Furulunden også 🙂
Ja, islygterne giver en helt eventyragtig stemning! 🙂 Nina